Hvorfor skal en blækpatron med under 5 milliliter blæk koste tæt ved 200 kroner?

Hvad er grunden til, at originale printpatroner ofte ikke er fyldt helt op fra fabrikken?

Hvordan kan det være, at printpatroner i stigende omfang blokerer for yderligere brug på et tidspunkt, hvor der stadig er en hel del blæk/toner i patronen?

Hvor fornuftigt er det, at det ofte (især når det gælder farvelasere) bedre kan betale sig at købe en ny printer frem for nye patroner?

Og hvor fornuftigt er det, at flertallet af verdens mange millioner brugere dumper tømte blækpatroner og tonerkassetter i affaldsspanden?
Jo, naturligvis: det handler om penge. Printerproducenterne har i en årrække fulgt en strategi, hvor det handler om at sælge så mange printere som muligt, og hvor man søger at tvinge kunderne til at købe original blæk eller toner til absurd høje priser.

Resultatet er et uhørt stort spild af ressourcer og et helt unødvendigt stort udslip af CO2.

Producenterne bryster sig gerne af at være miljøbevidste. Sandheden er imidlertid, at ingen af producenterne har indført programmer, som effektivt sørger for indsamling og genbrug af printpatroner. Måske fordi de grundlæggende ikke har nogen økonomisk interesse i det?

På siderne her fortæller vi noget af det, som printerproducenterne ikke fortæller, og vi giver råd om hensigtsmæssig anvendelse af blækprintere.
 
Køb-og-smid-væk?
Et sundt alternativ
Det kan ofte bedre betale sig at købe en ny printer frem for at købe nye originale forbrugsstoffer.

Heldigvis bestemmer du selv, om du vil medvirke til en så ufornuftig omgang med miljø og ressourcer. Og hvis du får genfyldt dine patroner, er du ude over alle spekulationer om, hvorvidt en ny printer ville være en billigere løsning.
Kattesund 19, 8700 Horsens, tlf. 2045 5253, åben mandag 10-17, tirsdag og torsdag 13.30-17, printoggenfyld@gmail.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net